Senior IT Consultant / Systemkonsulent

Ledig stilling

Senior IT Consultant / Systemkonsulent – Avanceret IT-infrastruktur

Har du lyst til at arbejde med spændende, tekniske opgaver i tæt samspil med kompetente kollegaer? Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed der bakker op om dine faglige ambitioner?

Så har vi jobbet til dig! 

Senior IT Consultant / Systemkonsulent

Eksperter i IT-outsourcing og kundetilpassede løsninger

Bliv en del af teamet hos RIT, som er eksperter i IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting, support, managed services og IT-sikkerhed. Få en dagligdag med fokus på at hjælpe SMV-virksomheder uden egen IT-afdeling med den komplette IT-understøttelse.

”Jeg har aldrig oplevet et bedre socialt fællesskab – selv under corona lockdown, hvor jeg startede i RIT.
Man kan virkelig føle, at der er nogen, der tænker over, at vi skal have det godt. Det er en kæmpe forskel fra andre steder, jeg har arbejdet som IT-konsulent.”
– 
Senior IT Consultant Michael Bærendsen

Som Senior IT Consultant fungerer du som teknisk rådgiver for dine kunder. Mere konkret bliver du ansvarlig for en række kunders samlede IT-leverance, hvor du yder konsulent-assistance i forbindelse med hybride cloud-løsninger, infrastruktur, M365, netværk og sikkerhed. 

 

Du vil primært skulle beskæftige dig med:

  • Fejlfinding og løsning af specifikke og komplekse projekter hos kunder
  • Tekniske opgaver og rådgivning af egne kunder
  • Dokumentation og overdragelse til drifts- og supportteamet
  • Vedligeholdelse af din egen viden med proaktiv sparring fra ledere og kolleger

Vi forventer du har erfaring med…

At opsætte og vedligeholde tekniske infrastrukturløsninger. Du har erfaring som konsulent i IT-branchen og vi forestiller os at du har siddet i en konsulentrolle med fokus på den gode kundeoplevelse, og du er vant til selvstændigt at optimere processer samt rådgive og drive projekter hos kunder.

Du har det godt med at få ansvar for udvalgte kunder og at holde mange bolde i luften.

Du har arbejdet med og sikkert kendskab til flere af nedenstående teknologier / værktøjer:

  • VMware/Hyper-V samt Microsoft Servere
  • UTM Firewalls og generelt netværks erfaring
  • Backup, Restore og Disaster Recovery
  • Automatisering, Scripting og Remote Management
  • IT-Sikkerhed

Desuden sætter du en ære i at holde dig up-to-date på de nyeste teknologier inden for infrastruktur og drift af store systemer.

Som person er du ansvarsfuld, serviceminded, arbejder struktureret, tager ansvar for at tingene virker – og holder hovedet koldt i pressede situationer.
Der vil ligeledes være behov for direkte kundekontakt, og derfor skal dine kommunikationsevner være gode.
Da flere af vores kunder er globale, er det et must, at du som minimum behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Vi kan tilbyde:

At du bliver en del af en dynamisk og handlekraftig organisation i fremgang, hvor du får ansvar og har medbestemmelse. Hos os er der kort vej til beslutningerne, og du får et tæt samarbejde med vores øvrige IT-systemkonsulenter samt vores Service Desk og Operations. Hver tirsdag prioriterer vi at holde teknikmøde, hvor nye teknologier og projekter drøftes i fællesskab. Du får ansvaret for dine egne kunder som primær konsulent, og skal via rådgivning og sparring sikre kunderne har en god løsning, som kører optimalt.

Senior IT Consultant / Systemkonsulent

RIT – vi er ikke som de andre 

….og det er vi ret stolte af. Hos os går vi mere op i, at vores medarbejdere (og kunder) har det godt, end at vi løber alt for stærkt. Fordi medarbejdere, der trives, også er medarbejdere, der arbejder bedre. 

Hos RIT har vi stor fokus på at styrke det sociale sammenhold i virksomheden. Vi har en dygtig personaleforening, som hvert år arrangerer diverse firmaarrangementer. Det kan være alt lige fra sommerfest med sjove lege, spilleaften, fælles grillarrangementer til julehygge og julefrokost med partner. Vi har også en årlig teambuildings tur med overnatning for alle medarbejdere. Kort sagt, vi har det sjovt sammen. 

Senior IT Consultant / Systemkonsulent

En sund hverdag

Senior IT Consultant / Systemkonsulent
Senior IT Consultant / Systemkonsulent

Vi er en virksomhed med fokus på sundhed og trivsel. Hvert år deltager vi blandt andet i diverse motionsarrangementer, som for eksempel DHL-Stafetten. 
 
Vi har lækker frokostordning i MIB-cafeen, som hver dag laver lækre sunde retter. Herudover tilbyder vi en række øvrige personalegoder, såsom fitness abonnement, frugtordning, lækkert it-udstyr, is i fryseren til fri afbenyttelse om sommeren, mulighed for fysioterapi, kiropraktiker, betalt telefon, arbejdstøj samt en gunstig pensionsordning og sundhedsforsikring. 

Vil du med på vores vækstrejse?

Så skynd dig at sende din ansøgning via knappen herunder. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Mads Møller Pedersen på tlf.: 40 88 22 30.

Læs mere om virksomheden på…

RIT A/S frigør kundernes tid inden for IT. RIT A/S sikrer, at IT virker stabilt, hurtigt og sikkert. Vi går efter at skabe markedets bedste værdi for kunden. Vi er eksperter i IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting, support og managed serverdrift. Vi fokuserer på tætte og faste kundeforhold via faste aftaler om drift, service, ydelser og produkter inden for IT. Vi tager et samlet ansvar, så kunderne kan sige at ”IT bare skal virke”. Virksomheden har eksisteret siden 1988. Se mere på www.rit.dk.

Senior IT Consultant / Systemkonsulent

    Vi sender vores folder om IT-sikkerhed til dig inden for få minutter.



    Se privatlivspolitikken her.