Senior sy­stem­kon­su­lent

Ledig stilling

Senior Systems Consultant / Senior systemkonsulent – Avanceret IT-infrastruktur

Har du lyst til at arbejde med spændende, tekniske opgaver i tæt samspil med kompetente kollegaer? Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed der bakker op om dine faglige ambitioner?

Så har vi jobbet til dig! 

Eksperter i IT-outsourcing og kundetilpassede løsninger

Bliv en del af teamet hos RIT, som er eksperter i IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting, support, managed services og IT-sikkerhed. Få en dagligdag med fokus på at hjælpe SMV-virksomheder uden egen IT-afdeling med den komplette IT-understøttelse.

”Du bliver virkelig udfordret, men du får et meget stærkt fagligt fællesskab, der altid er klar til at hjælpe. Og så er der meget fokus på medarbejdertrivsel. Det er virkelig et godt sted at arbejde.”
– 
Systemkonsulent Kasper Blichfeldt.

Som senior systemkonsulent fungerer du som teknisk rådgiver for dine kunder. Mere konkret bliver du ansvarlig for en række kunders samlede IT-leverance, hvor du yder konsulent-assistance i forbindelse med hybride cloud-løsninger, infrastruktur, M365, netværk og sikkerhed. 

Du vil primært skulle beskæftige dig med:

  • Fejlfinding og løsning af specifikke og komplekse projekter
  • Dokumentation og overdragelse til drifts- og supportteamet
  • Vedligeholdelse af din egen viden med proaktiv sparring

Vi kan tilbyde:

At du bliver en del af en dynamisk og handlekraftig organisation i fremgang, hvor du får ansvar og har medbestemmelse. Hos os er der kort vej til beslutningerne, og du får et tæt samarbejde med vores øvrige IT-systemkonsulenter samt vores drift og support. Hver tirsdag prioriterer vi at holde teknikmøde, hvor nye teknologier og projekter drøftes i fællesskab.

RIT er også gode kolleger
RIT er også gode kolleger

”Jeg har aldrig oplevet et bedre socialt fællesskab – selv under corona lockdown, hvor jeg startede i RIT.
Man kan virkelig føle, at der er nogen, der tænker over, at vi skal have det godt. Det er en kæmpe forskel fra andre steder, jeg har arbejdet som IT-konsulent.”
 – IT-konsulent Michael Bærendsen.

Vi bor i nye lokaler i et inspirerende miljø i Lystrup, hvor der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, god stemning og kompetente kolleger samt fast løn, pension, frokostordning og fitness-abonnement. I efteråret 2021 startede vi RIT Akademiet, hvor vi investerer i, at alle vores ansatte får mulighed for styrke deres kompetencer og tilføje nye til deres CV. Sammen med din teammanager bliver der også lavet en personlig uddannelsesplan til dig, med fokus på opkvalificering og kompetence-understøttelse.

Er det lige dig vi søger? Så skynd dig at sende din ansøgning via knappen herunder. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Mads Møller Pedersen på tlf.: 40 88 22 30.

Læs mere om virksomheden på…

RIT A/S frigør kundernes tid inden for IT. RIT A/S sikrer, at IT virker stabilt, hurtigt og sikkert. Vi går efter at skabe markedets bedste værdi for kunden. Vi er eksperter i IT-outsourcing, herunder cloud services, hosting, support og managed serverdrift. Vi fokuserer på tætte og faste kundeforhold via faste aftaler om drift, service, ydelser og produkter inden for IT. Vi tager et samlet ansvar, så kunderne kan sige at ”IT bare skal virke”. Virksomheden har eksisteret siden 1988. Se mere på www.rit.dk.

    Vi sender vores folder om IT-sikkerhed til dig inden for få minutter.



    Se privatlivspolitikken her.