Vi er nu klar til at løfte sløret for vores nye navn, og der er ingen grund til at pakke det ind længere – Røsfeld IT bliver til RIT!

Røsfeld IT har gennem 30 år kunnet høste fordel af den stærke brandværdi, der ligger i Røsfeld navnet.

Den æra er nu slut.

  • Røsfeld A/S (kontorforsyningen) er solgt, og virksomhedens brandværdi vil dermed dale i takt med tiden.
  • Røsfeld IT A/S har i sin nye strategi valgt at fokusere entydigt på kernekompetencen IT og har derfor solgt print-afdelingen fra.
  • Domicilet er solgt, og Røsfeld IT står over for en fysisk flytning.

 

De tre forhold skaber tilsammen forudsætningerne for en spændende ny start for virksomheden, og en ny start har altså også givet anledning til, at vi har valgt at skifte navn til RIT.

En ny start der tager afsæt i en stærk historik, vækst inden for IT og en god markedsplatform.

Det nye navn er RIT A/S – i daglig tale RIT

Ret repræsenterer vores lange markedshistorik – det vi er rundet af og fortsat står på skuldrene af; nemlig Røsfeld navnet. IT afspejler klart, hvor virksomheden har sit kernefokus.

Det nye navn RIT er kort og nemt at huske. RIT har swung. RIT fortæller klart, hvad vi beskæftiger os med.

RIT kigger fremad og har dog tydelig forankring i historien, ligesom vores virksomhed har det. Vi tager vores mange års erfaring med os, hver gang vi tager ud på en opgave, men vi forholder os også til alle de nye tendenser, der er på vores område og holder os opdaterede.

Tag godt i mod vores nye navn.

Forretningen er sådan set ikke ændret. Vores kundeservice og vores IT-løsninger er stadig nøjagtigt, som du kender det.

Det eneste nye er: 100% fokus på kernekompetencen IT, ny adresse og ikke mindst vores nye (gamle) navn.