Begreber og angrebsmetoder
Cybersecurity begreber
Cyberangreb dækker over, at en aktør forsøger at forstyrre eller få uautoriseret adgang til data, systemer, digitale netværk eller digitale tjenester. Angreb kan være målrettede eller tilfældige.
Angrebsaktørerer f.eks. cyberkriminelle, stater, insidere og konkurrenter. Deres motiver varierer bl.a. fra økonomisk vinding til spionage og ødelæggelse af forretning.
Metoder omfatter forskellige værktøjer og teknikker, der udnytter sårbarheder (fejl/svagheder) i computersystemer, særligt software. Almindelige angrebsmetoder er f.eks. malware, phishing og DoS/DDoS.
Truslen opstår ved, at en aktør har en relevant metode, der kan udnytte en sårbarhed. Hvis det lykkes, kaldes det en hændelse (incident).
Risikoen er udtryk for usikkerheden for og konsekvenserne ved en hændelse set i forhold til sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer.
Risikovurderingen er den systematiske proces, hvor virksomheden identificerer sine aktiver, og vurderer den konkrete risiko i forhold til dem.
Cybersecurity angrebsmetoder
Malware står for malicious software og er en betegnelse for ondsindet programkode, der gør skadelige eller uønskede ting, f.eks. stjæle adgangskoder eller inficere et computernetværk. De fleste cyberangreb involverer én eller anden form for malware. Malware-former tager typisk navn efter det, de er programmeret til, f.eks. virus, orme, ransomware, spyware, keyloggere og trojanske heste.
Phishing er, når hackere forsøger at ”fiske” oplysninger ved at snyde modtageren af en e-mail til at indtaste brugernavn og kodeord, trykke på et link eller downloade en fil, der indeholder skadelig kode (malware). Lignende angrebsformer er bl.a. spearphishing (målrettet enkeltpersoner), CEO fraud og smishing (phishing via sms).
DoS og DDoS: Et Denial of Service (DoS)-angreb er et angreb, der gør en service utilgængelig ved f.eks. at “oversvømme” en hjemmeside eller et netværk med trafik, så den/det bryder sammen, og er utilgængeligt, mens angrebet står på. Ved et Distributed Denial of Service (DDoS)-angreb kommer trafikken fra flere kilder (kaldet botnets), hvilket gør angrebet vanskeligt at blokere.
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om, hvordan RIT kan styrke din virksomheds IT-sikkerhed, så kontakt os endelig på 70 22 21 80 eller på info@rit.dk.
Send formularen...
...vi vender tilbage hurtigt
Send formularen...
...vi vender tilbage hurtigt
Tilmeld nyhedsbrev
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, modtager du nyheder fast hver anden måned. Derudover modtager du særskilte invitationer til vores faglige events.
Vores nyhedsbreve indeholder 3-4 korte nyheder om aktuelle og vigtige dagsordener inden for IT, herunder udviklingen indenfor tech og AI, vigtige sikkerhedstiltag, nye trends, regler og love samt andre relevante emner, som det er vigtigt at holde sig opdateret på.
Vi sender også invitationer til vores RIT Brain Booster seminarer, webinarer og andre events.
Indholdet er målrettet beslutningstagere indenfor IT og IT-sikkerhed, IT-professionelle, IT-brugere - og alle der bare gerne vil holde sig ajour med alt det spændende, der sker inden for den teknologiske udvikling.
Vi lover, at indholdet ikke er nørdet.