RIT Akademiet
Hvorfor et RIT Akademi?
Den hastige teknologiske udvikling betyder, at virksomhedernes IT-udfordringer bliver stadigt mere komplekse og specialiserede. Det stiller krav til, at vi hele tiden opgraderer og videreudvikler vores tekniske kompetencer, så vi kan tilbyde kunderne den rådgivning og de løsninger, de har brug for. Samtidig vil vi også gerne sikre, at vores ledere og mellemledere er godt klædt på til at varetage deres rolle.
Derfor har vi etableret RIT Akademiet, hvor medarbejderne har mulighed for at opgradere deres IT-kompetencer indenfor fx IT-infrastruktur, netværk, cloud services og cybersecurity eller videreudvikle deres lederkompetencer igennem relevante lederkurser eller -uddannelser.
Hvem henvender Akademiet sig til?
Akademiet henvender sig blandt andet til vores yngre profiler, som, med en IT-uddannelse og 1-5 års relevant erfaring, ønsker at genstarte eller kickstarte karrieren med de bedst mulige forudsætninger. Akademiet henvender sig også til medarbejdere med lederpotentiale samt eksisterende ledere, som ønsker at udvikle sig.
Vi tror på, at den største del af læringen sker i jobbet gennem udfordrende arbejdsopgaver og samarbejde med kolleger og kunder, kombineret med relevante kurser og certificeringer, der er med til at understøtte den daglige oplæring.
Hvad tilbyder Akademiet?
Medarbejdere på RIT Akademiet får udarbejdet en uddannelsesplan, tilbudt relevante kurser, uddannelser og certificeringer samt gratis undervisningsmateriale. Kurserne kan både være eksterne og interne. På interne kurser er det vores egne medarbejdere, der underviser på kurset.
Vi ved, at det kræver en ekstra indsats at deltage på RIT Akademiet sideløbende med ofte krævende opgaver som IT-systemkonsulent. Derfor får deltagerne også tid og rum til at dygtiggøre sig i arbejdstiden, men de skal samtidig forvente også at investere en del interessetimer i studierne.
Kunne du tænke dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor læringskurven er stejl, og der bliver taget hånd om din uddannelse og kompetenceudvikling?
Tjek vores ledige stillinger eller søg uopfordret. Vi er altid på udkig efter flere dygtige kollegaer.
Send formularen...
...vi vender tilbage hurtigt
Send formularen...
...vi vender tilbage hurtigt